Der sker nogle gange noget meget underligt: Der er nogle dage, hvor telefonen bare ikke ringer. Og så er der andre dage, hvor man bliver kimet ned. Kender du det? Man sidder der og har ikke tid til andet end telefonpasning!

Mange opkald

Det kan være, at der er 3 sælgere, som vil sælge dig telefonabonnementer på én og samme tid. Og så indimellem, så ringer din veninde for at få aflad for frustrationen med børnene. Og så kommer der endnu et opkald fra tandlægens sekretær, som minder om, at det er tid til det halvårlige tjek. Tiden bliver booket, og så kan man fortsætte med at tage telefonen. Der kommer også en del opkald fra kunder, som gerne vil have mere at vide om kurserne, jeg holder.

Andre dage, så sker der ingenting. Ingen ringer op. Jeg ringer til min veninde, som har nøjagtigt den samme erfaring. Ja, der er dage, hvor man virkeligt føler, at alle tænker på én, og telefonen bimler og bamler. Og så er der dage, hvor intet sker.

Bureau med telefonpasning

Det er ikke som dengang, da jeg faktisk arbejdede i et bureau, hvor vi var ansat til at passe telefonen for firmaer, der havde brug for det. Dengang var telefonpasningen et job. Det er det ikke mere. For mig. Nu er telefonpasning en del af min virksomhed. Og jeg tager selv vare på det. Det er en lille virksomhed. Og jeg har intet imod at bruge en del af min tid på det.

Som selvstændig kan jeg passe min arbejdsdag ind efter, hvad jeg har at lave, og alt efter hvor meget jeg gider arbejde. Fedt. Så de dage, hvor jeg ikke gider arbejde, men bare dovner eller går tur, er det fedt, at telefonen ikke ringer.
På andre dage kan jeg få virkeligt travlt. Især når kunder ringer op for at bestille en samtale og købe et af de kurser, jeg laver.