Lige siden min dreng var 3 år gammel, har han udvist en særlig kærlighed for biler. Det startede med, at han fik sådan en gammeldags træ-bil som legetøj. Han elskede den. Lærte hurtigt, at dens hjul og døre kunne tages af, og sættes på igen. Siden hen blev det til en temmelig stor samling af Matchbox biler. Og mange små skænderier henne ved legetøjsbutikken, hvor han altid lige skulle se efter nye biler. Lidt senere blev til en masse modelbyggeri. Der skulle laves ægte kopier af gamle biler. Samlingen, han fik bygget, har jeg stadig stående inde på hans værelse.
Under bilen
Jeg kan huske at en dag, hvor jeg ikke kunne finde ham – han må have været 5 eller 6 år gammel på det tidspunkt, fandt jeg ham sammen med en kammerat ude i garagen. De lå begge to på ryggen og kiggede op på min mands gamle bils undervogn. Han havde faktisk sådan et stykke værktøj i hånden og forsøgte forgæves at skrue på en eller anden møtrik. Senere hen var det en god motivation for ham til at få ham til at læse at give ham et blad om biler. Han fik lært at læse og kunne faktisk stave til en del fagudtryk om biler i en helt ung alder. Fx karburator. Efter folkeskolen kom han på en erhvervsuddannelse. Vi vidste godt, at det ville ende med, at han ville være mekaniker. Alt havde peget imod det næsten hele hans liv. Vi var heldige at finde en praktikplads til ham. Hos en autoriseret mekaniker her i byen.
Kan alt med biler
Han kom fint igennem sin uddannelse og fik da også et job som mekaniker hos sin læremester. Der arbejdede han i nogle år – indtil han åbenbart blev træt af at skifte olie eller reparere startmekanismen på andre menneskers biler. Jeg ved ikke helt, hvad der skete med ham. Måske var det hans kæreste, som havde stor indflydelse på ham på det tidspunkt. I hvert fald fortalte han os en dag, at han ville åbne sit eget servicecenter – det skulle være sådan et all-round – 360o rundt – servicecenter for biler – alt, hvad en bilejer kan få brug for hos et servicecenter, skulle hans værksted tilbyde. Lige fra rustbeskyttelse af biler til almindelig vask – både udvendigt og indvendigt. Han havde brug for et lån fra os til at finansiere investeringen i sin fremtid. På det tidspunkt var han 25 år gammel. Vi ville gerne hjælpe ham, men han måtte arbejde for at få lånet.Og det gjorde han!
Reglerne
Han måtte finde ud af, hvilke regler der er for at åbne sådan en forretning. Alt. Brandsikring, miljøbeskyttende faktorer, personalets forhold, økonomien i forretningen. Kort sagt der skulle laves grundig research og en holdbar businessplan. Vi ville så finansiere købet af en grund og etableringen af værksteder og kontorer. Han måtte selv stå for at få alle de nødvendige tilladelser, kommunikation med arkitekter og kommunen mv. Han knoklede i mere end et år. Men det lykkedes ham at få alle tilladelser. Vi fandt et stykke land lidt uden for byen. Og siden da har han drevet en succesfuld virksomhed. Jeg er stolt af ham.
Det begyndte tidligt
Når jeg kigger tilbage på hele hans rejse, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor tidligt det hele egentlig begyndte. Fra den lille træbil, han næsten bar rundt på som en trofast følgesvend, til den dag, hvor han med sved på panden stod klar til at klippe snoren til sit eget værksted. Det er næsten som om, at hver eneste skridt – hvert eneste værktøj, han rodede med, hvert bilblad han læste, og hver time på erhvervsskolen – var små brikker i et større puslespil. Et puslespil, som han selv samlede med en ihærdighed, der stadig imponerer mig.
I dag er hans værksted ikke bare et sted, hvor biler bliver repareret. Det er blevet et samlingspunkt. Kunderne kommer ikke kun, fordi de ved, at han kan løse problemerne – de kommer, fordi de har tillid til ham. Han har skabt et sted, hvor kvalitet og ærlighed går hånd i hånd. Jeg tror, det er det, der gør forskellen. Mange kan reparere en bil, men ikke alle kan opbygge en forretning på tillid, ordentlighed og en ægte passion for faget.
Som forælder kan jeg ikke forestille mig en større tilfredsstillelse end at se sit barn lykkes – ikke fordi alt blev lagt til rette for ham, men fordi han selv kæmpede sig frem. Jeg ved, at han stadig har masser af drømme og planer for fremtiden, men uanset hvad der sker herfra, er jeg tryg ved én ting: han vil altid finde vej, så længe der er motorolie, værktøj og en bil i nærheden. Og jeg vil altid være hans største fan.