Det er så fristende at gå en lang tur langs stranden i dag. Vejret er godt, solen skinner, her er lunt, og foråret er på vej. En mulighed for at komme ud og få noget frisk luft. Væk fra sofaen og den dovne lørdag eftermiddag. Jeg må vist hellere benytte mig af muligheden. Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed over ikke at have lavet bare et enkelt af de mange projekter, jeg har gang i her i huset. Sådan du ved: Få ryddet op i køkkenskabene og skufferne. Eller få syet en knap i en skjorte. Men det har bare været så rart at ligge i min hjørnesofa og glo på fjernsyn og YouTube.

Sofaen fanger

Jeg må have set mindst 30 videoer om, hvordan man bager brød med færrest mulige anstrengelser – ingen æltning og den slags. Og, jeg har helt sikkert set 3 film på Netflix. Men nu går det ikke længere. Jeg kan mærke, at jeg skal ud, så kroppen kan komme i gang. Jeg er faktisk lidt svimmel af bare at være passiv og se fjernsyn i så mange timer.

Men det er jo weekend. Jeg har da lov til at dovne i hjørnesofaen. Jeg er ikke forpligtiget overfor nogen som helst og har ingen planer med venner eller veninder. Og hjørnesofaer er ideelle til at dovne i. Man kan lægge sig i dem, og så kan man vende sig om på den anden side, uden at man behøver at få trykket næsen ind i sofaryggen.

At jeg ikke får lavet de projekter, jeg havde planlagt, bliver bare mit problem – ingen andres. Og jeg kan da fortsætte med Netflix og YouTube i aften eller i morgen. Det kan også godt være, at jeg lige pludselig bliver ’inspireret’ til at lave et af projekterne i morgen. Lige nu handler det om at få lettet popoen. Den skal trækkes væk fra hjørnesofaens hynder. De har magneter!

Gå en tur

Jeg går en lang tur. Får blæst noget frisk luft i hjernen. Der er mange smukke muslingeskaller nede på stranden. Jeg samler en flot én op. Den er orange-pink-elfenbensfarvet. Fuldendt shell-form med riller, som er fine og snorlige i et stjernemønster. Ligesom tankstationernes logo. Bare smukkere. Den er lidt skarp på undersidens kanter.
På vejen hjem kommer jeg forbi bageren. Køber et friskt brød og tænker, at det vil være godt med en kop te og en ostemad, når jeg kommer hjem. Det er meget sjældent, at jeg spiser brød, men lige nu er det dét, jeg har lyst til. Gider ikke lave mad. Det er for besværligt. Så hellere et godt stykke brød. Og jeg har en rigtig god Cheddar i køleskabet!

Hjemme igen pakker jeg brødet ud. Det dufter dejligt. Det er blevet bagt i morges. Finder min Cheddar frem. Den får lige lov til at ligge lidt. Køleskabskold ost smager ikke af noget. Den skal lige finde rumtemperaturen, så dens aroma kan få lov til at komme frem. Bagefter, så skal jeg nok få den skåret i gode skiver.
Tænker, at det er pudsigt, at jeg så alle de videoer om, hvordan man bager brød, og så faktisk endte min gåtur med at købe et brød.

Cheddaren dufter, brødet er skåret. Teen er lavet, så jeg sætter mig ind i min hjørnesofa og finder en god film på Netflix. Hurra. Dovenskab er sundt!

Møbler online

Hvis du vil have et super-tip til at købe sofaer online (af alle slags), kommer det her: https://zonexlnt.dk/