Jeg skal til familiefest ovre i København i på lørdag. Egentlig gider jeg ikke rigtigt. Det er sådan en 60 års fødselsdag, så det bliver noget med taler, suppe, steg og is. Og dans. Det er ikke lige mig. Men nu har jeg altså lovet min onkel, at jeg kommer til hans fest.

Jeg skal afsted

Jeg er nødt til at aflyse en del arrangementer, jeg har lavet aftaler med vennerne om i den weekend. Øv. Ville hellere bruge weekenden på at hænge ud med dem end at være hende den søde niece. Jeg må bare forberede mig på, at jeg skal være sød, ellers kommer jeg op og skændes med min mor.
Og jeg har heller ikke fået købt en gave til ham. Hvad giver man en mand, som har alt, og som aldrig udtrykker, at han ønsker sig noget. Jo, altså nu har han jo sagt, at han gerne vil have, at jeg kommer. Kan det så ikke være tilstrækkeligt, at jeg gør det? Ej, jeg må hellere ind i byen og finde på en god gave til ham. Et bælte, måske. Eller et slips?

Billige fly billetter?

Så, skal jeg vist lede efter billige flybilletter. Vil ikke bruge alt for mange penge på en billet. Med tog og bus vil det tage for lang tid. Hvis nu jeg flyver ud lørdag formiddag og hjem igen søndag eftermiddag, så må det være ok. Jeg skal bo hos mine forældre. Så det er med at få gjort besøget så kort som muligt. Studierne kalder.

Det er altid undskyldningen, jeg bruger. Min mor ved godt, at det ikke er på grund af studierne, at jeg kun kommer på korte besøg. Hun ved, at jeg ikke kan holde hendes mani med at planlægge alt i detaljer ud. Det sker nemlig. hver eneste gang, jeg kommer. Så laver hun det ene arrangement efter det andet. Tid til bare at sludre, det er sjældent, vi har den, når jeg besøger dem.