Sol og sommer – det var så det. Nu er det tilbage med havemøblerne og grillen. Det bliver ikke sjovt at skulle have varmt tøj på, hver gang man forlader huset. Det næste projekt er at gå på muldvarpejagt i haven.

Det er irriterende, at den er gal hvert år på samme tid. Jeg plejer at være god til at sætte sakse og så fange en masse muldvarpe – klik her, for at se dem. Men i år det ligesom, at mit held er opbrugt. Jeg har brugt uanede timer på græsplænen, hvor jeg har fjernet muldvarpeskud og gravet huller, så jeg kunne sætte saksene rigtigt. Men det er ligesom, de er blevet lidt for genstridige med årene.

I begyndelsen var jeg vildt god til at fange muldvarpene, så snart det første skud var på plænen. Nu er der gået 2-3 uger, og jeg har ikke slået en eneste muldvarp eller mosegris ihjel. Så inden det hele bliver for undermineret, så kunne det være, at jeg skulle kigge i husholdningsbudgettet og finde lidt penge og få det ordnet af en autoriseret muldvarpejæger J. Jeg kiggede lidt rundet på nettet for at finde en billig og god skadedyrsbekæmpelse. Det er egentlig ikke så let endda, når man bor ude på landet, som vi gør. Der findes en masse i Jylland, men der er jo ingen grund til at køre fra den ene ende af landet til anden. Det skal jo være billigt og effektivt, som vi jyder altid plejer at handle ud fra. Men det vigtigste er i høj grad, at det virker.

Jeg ved jo af bitter erfaring, at hvis man ikke får løst problemer med muldvarpe, så yngler de som rotter og bliver hurtigt til mange, der ødelægger græsplænen. Det er næsten endnu værre, hvis de render over til naboen, der lige har plantet ny hæk og fået omlagt græsplænen. Han bliver tosset, hvis ”mit” skadedyr ødelægger hans have. Så det skal jeg for alt i verden undgå. Så i morgen kommer skadedyrsfirmaet og lægger gift i hele haven.

Jeg kom til at tænke på, at det kunne jo også være mosegrise. Men skadedyrsbekæmperen sagde, at det ikke betød noget som helst, om det var det ene eller andet, da han nok skulle sørge for, at alt er dødt, når han har været på besøg. Det gav han endda garanti for. Garanti, det er noget vi jyder elsker at høre, så man ikke giver penge væk flere gange.