Ligesom der er mode for tøj, så er der også mode for, hvad vi spiser og drikker. For nogle år skulle alle bare have asiatisk mad på bordet. Der blev hakket mange små chilifrugter. Der var også en periode, hvor alle bare skulle have drinks med gin. Gin var ligesom den drik, der overtog efter whisky og øl. Og ja, vi kan få gin med mange forskellige smage i dag. Ikke kun den der karakteristiske smag af enebær. I dag kan du få økologisk dansk gin, og du kan få gin med smag af lakrids eller citrusfrugter. Der er ikke nogen grænser.

Dansk slår alt

Du kan også få en af verdens bedste gin her i landet. Det er en dansk gin. Produceret her i landet. Selvfølgelig kan du også få gin i forskellige farver. Det behøver ikke at være den der gennemsigtige væske. Gin fås i pink og blå farve! Her på det sidste er det bare som om, at gin er gået lidt af mode. Det virker som om, at nu vil alle til at drikke rom. Det er der såmænd ikke noget galt i.

Rom fremstillet i Danmark

Dansk Rom kan da være ret lækkert. Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg altså, at den danske gin har vundet mit hjerte. Hvorfor? Det kan jeg egentlig ikke forklare dig. Måske har det noget at gøre med, at gin er så alsidigt, og kan fås med så mange forskellige smage. Måske har det noget at gøre med, at jeg bare er konservativ, og når jeg først har udviklet en vane med at drikke et glas gin i ny og næ, så skal der meget til, før jeg skifter vanen ud.

Måske har det også noget at gøre med, at jeg er doven. Jeg er ikke den store, opfindsomme barista. Så når jeg faktisk kan blande en god drink med gin og sodavand med smag af citron eller jordbær, så er jeg tilfreds. Jeg er ikke sikker på, at det vil være muligt for mig at lave lige så gode drinks med rom som dem, jeg endelig har lært at lave med gin. Egentlig tror jeg også, at rom måske ikke er helt lige så fleksibel en drik som gin, er. Gin kan jo bruges i både heftige og lette drinks. Kan man det samme med rom?

Rom er for feinschmeckere

Mit indtryk er, at rom kræver lidt mere hår på brystet, hvis jeg må sige det på den måde. Gin er lidt mere medgørlig, når det handler om lette drinks til en hyggelig sommeraften på terrassen. Og nej, jeg er ikke hende, der altid bare skal have en Dry Martini, der indeholder både gin og vermouth, hvis jeg bliver inviteret ud, og får tilbudt en velkomstdrink. Jeg kan godt finde på at servere gin og tonic for gæster, der gerne vil have det. Men jeg forsøger ofte at få dem til at smage andre versioner af en drink med gin. Fx en Bramble, der indeholder gin og brombærlikør. Jeg ved virkelig ikke, om man kan blande rom og likør og få en lækker, frisk drink ud af det.