Med over 8,3 millioner indbyggere er New York, USA’s største by. Da folk udvandrede til USA omkring starten af 1900 tallet, kom de med båd til New York, her blev de mødt af et af de meste kendte monument i USA, nemlig frihedsgudinden. For førstegangsrejsende til New York er rejsen ikke fuldendt før man har besøgt frihedsgudinden og øen Liberty Island, som frihedsgudinden står på.

Byen der aldrig sover

New York har fået navnet ”byen der aldrig sover” og det er på ingen måder forkert. Stort set ligegyldigt hvilket tidspunkt af dagen man opholder sig i New York summer der af liv omkring en. Hvis man virkelig gerne vil opleve dette kan man tage et smut forbi Time Square, som alle bør opleve. Gaden der er kendt for sine store lysende lysreklamer og ekstreme menneskemængde, er så sandelig et besøg værd.

Trafikken i New York er også verdenskendt for at være så kaotisk, som overhovedet er muligt. Mennesker vælter rundt imellem bilerne og de meget karakteristiske gule taxier, så hvis du planlægger selv, at skulle køre rundt i New York, handler det om, at være på dupperne hele tiden.

Central Park

Hvis man ikke er til alt den stress og jag der findes omkring Time Square og flere andre dele af New York, er der også mulighed for, at finde lidt ro i f.eks. Central Park. Dette store grønne areal midt i New York, er den perfekte oase hvis du gerne vil lidt væk fra storbyens stress og jag uden, at skulle bevæge dig langt væk. Der er mulighed for, at gå ture eller måske jogge en lille tur.

Empire State Building

Da Empire State Building stod færdig i 1931, var det datidens højeste bygning, den målte imponerende 381 meter og bestod af 102 etager, hvilket den også gør den dag i dag. Hvis du interesserer dig for smuk arkitektur, er det ikke nogen dårlig ide, at slå et smut forbi Empire State Building. Du kan kører med elevator hele vejen op, så du har mulighed for at nyde udsigten ud over New York. Det kan dog være en god ide, at bestille billet allerede inden man rejser, for på den måde kan du slippe for de lange billetkøer, der er i bunden af Empire State Building.

Ground Zero

Man kan ikke snakke New York uden, at nævne terror. De fleste så med da 2 fly den 11. september 2001, stødte ind i de to tvillingetårne, der udgjorde World Trade Center. Der er ingen tvivl om, at denne hændelse ændrede meget i verden og bestemt også i New York, men i dag så mange år efter den frygtelige hændelse er det ikke noget der fylder meget hos den almindelige borger i New York. Man skal dog være opmærksom på, at der er mere sikkerhed end i mange andre store byer, hvilket ofte resulterer i lange kører ved de største attraktioner.

Det er i dag muligt, at opleve der hvor de 2 tårne engang stod, da der i anledningen af 10 året, blev opført et mindesmærke. Mindesmærket består af 2 gigantiske bassiner med vand, der er placeret der hvor de 2 tårne engang stod. Rundt om bassinerne har man indgraveret alle navne på ofrene af angrebet.