Uden at have meget forstand på mode og design, tør jeg godt tilslutte mig en talemåde, jeg hørte for 117. gange i morges, da jeg så morgen-TV: “Klæder skaber folk”. For mig er det dog hverken design eller mærke, der afgører, hvilken type menneske, man er. I mine øjne er funktion og kvalitet langt vigtigere.
Hvorfor skaber klæder folk?
For mig er tøj funktionsgenstande, der er til for at tildække og beskytte kroppen på bedst mulig vis. De færreste i min omgangskreds vil måske mene, at jeg går meget op i mit tøj, men faktum er rent faktisk, at jeg tænker mere over mit tøjvalg end langt de fleste. Der ser måske ikke sådan ud, men tænker man nærmere over de klæder, jeg går i, så er der faktisk en dybere mening med hver eneste beklædningsgenstand, jeg bærer.
Jeg tror på, at det tøj, vi går i, sender signaler til omverdenen om hvilken type, man er. At de færreste studser over, hvilken slags tøj, jeg går i, er et helt bevidst valg fra mine side – jeg går nemlig altid i tøj, der er tilpasset situationen, jeg befinder mig i, og derfor forekommer det altså helt naturligt i folks øjne. Der er ikke noget, der springer i øjnene – hverken positivt eller negativt.
Forstå mig ret
I må undskylde formen i dagens indlæg, men jeg har bare så meget, jeg gerne ville have sagt, men som er svært at sige uden at blive misforstået. Bær over med mig, og forsøg at se det hele lidt for oven 🙂
Når jeg klæder mig på til en given lejlighed/situation, tænker jeg altid praktisk først. Funktion er alfa omega, når jeg vælger mit tøj. Skal jeg f.eks. til møde i banken, skal mit tøj afspejle netop dét, jeg kommer for. Kommer jeg for at låne penge, må det ikke se ud som om, at jeg klatter dem allesammen væk på dyre solbriller og mærketøj, og derfor vil jeg selvfølgelig klæde mig i neutralt tøj, uden synlige mærker, prangende smykker o.lign. Skal jeg i skoven med børnenes børnehave, iklæder jeg mig selvfølgelig praktisk tøj, der må blive beskidt og ikke signalerer, at jeg er en pyldremor, der ikke kan tåle skidt og snavs osv. osv. Jeg klæder mig altså efter de signaler, jeg gerne vil have, omverdenen skal forstå.
Min oase
Mit hus og min have er min oase – dér hvor jeg ikke behøver tænke over mit tøj. Men det gør jeg alligevel. Det forekommer mig nemlig helt naturligt at klæde mig praktisk på. Når jeg slår græs, tager jeg mine træsko med stålsnuder på, så jeg ikke får fødderne klippet af i maskinen, når jeg maler, tager jeg malertøj med lommer til blyant, tape m.m. på, når jeg laver mad i vores fantastiske udekøkken, tager jeg forklæde på osv. osv.
Mit syn på ordsproget er, som du nok kan høre, lidt anderledes end hvad modebloggere, stylister o.lign ville mene, det betyder. Ikke desto mindre skaber mine klæder den person, jeg er i dag, og da der vel ikke er et facit for, hvad der er rigtigt og forkert, når man taler ordsprog, tænkte jeg, at du måske har et helt andet syn på sagen. Det blev et rodet indlæg, men jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener, og at du måske vil smide en kommentar med din mening om ordsproget?