Jeg har netop købt billige flybilletter til Rom og skal af sted om et par måneder. Jeg rejser en del i Italien, både fordi jeg elsker landet og maden og solen selvfølgelig, men også fordi jeg ofte kan købe billige flybilletter til Italien.

Uanset hvor du tager på ferie, er der mulighed for selv at gøre din ferie mere grøn. Jeg har gjort det i mange år, og det er noget, der er vigtigt for mig.

He er mine råd til en grøn ferie. Har du andre gode råd, hører jeg dem gerne.

 

  • Book hoteller, der har en miljøpolitik. Mange gange kan du se det på deres hjemmeside, eller du kan e-maile og spørge. Det kan være noget som, at de bruger LED belysning eller har andre former for miljøtiltag.
  • Hav altid en pose med dig. Hermed bidrager du ikke til plasticaffald, når du genbruger. Du kan bruge den, når du køber souvenirs og frugt for eksempel.
  • Sig nej til plasticflasker. Tag en flaske med hjemmefra og få hotellet til at fylde den op med filtreret vand.
  • Brug grøn transport. Du kan gå og cykle til mange seværdigheder, hvis du sørger for at bo lokalt. Det er desuden en meget mere intens måde at opleve dine omgivelser på. Lejer du en bil, så gå efter en bil, der kører langt på literen. For eksempel Hertz har et grønt program.
  • Spis lokalt. Ved at spise lokalt støtter du den lokale produktion og er ikke med til at støtte varer, der er blevet importeret. Lokal mad er ofte også bedre og mere spændende.